Nyhedsarkiv

6. maj 2012
 
Ølstykke - Ringsted retur i 10 år.
 
Ægteparret Eva og Tonny Rasmussen fra Ølstykke har igennem de sidste 10 år kørt landevejen tynd mellem Ølstykke og Ringsted for at danse jitterbug i Ringsted Danse Center.
 
Man kan jo spørge om det ikke var nemmere at danse tættere på ens bopæl ?
 
Hertil svarer ægteparret, at de gerne kører den lange vej til Ringsted for at danse, idet danseskolen er præget af godt kammeratskab, en uformel omgangstone - og ikke mindst kan man lære at danse.
 
Man kan vel lære at danse allesteder ?
 
Ja, det kan man givetvis - men hvis man vil danse Rock`n Roll og Jitterbug på lidt højere plan, så skal man køre til Ringsted. Vi påstår at danseskolen har landets bedste instruktør ( John Jonassen ) indenfor disse kategorier.
Det skal lige indskydes, at her i foråret har danseskolen opnået guldmedaljer i Jitterbug og Mixingblues ved VM og EM ved et talentfuldt ungt par.
 
Hvordan startede jeres dansekarriere ?
 
For 20 år siden så vores ældste datter nogle unge mennesker danse Rock`n Roll og det ville hun også lære - og så startede hun til dans.
På danseskolen startede i sæsonen et begynderhold for voksne i Jitterbug og fruen overtalte mand og tre andre par til at gå til dans.
Vi har danset jitterbug lige siden. De andre par forlod efter nogle år jitterbuggen og danser nu Standard / Latin.
 
Hvad har jitterbuggen givet jer ?
 
Udover en masse motion til god gammeldags Rockmusik fra 50 - 60`erne, har det givet en stor portion livsglæde og en masse gode venner.
 
I deltager også ved de forskellige turneringer ?
 
Ja, det har vi gjort i mange år - vi kan godt lide stemningen og konkurrencen, der præger disse.
 
Hvad har I opnået af resultater igennem årene ?
 
Vi har opnået 7 medaljer ved de Danske mesterskaber - fordelt med 2 bronce, 3 sølv og 2 guld.
10 medaljer har vi opnået ved de Sjællandske mesterskaber - 2 bronce, 1 sølv og 7 guld.
og 2 sølvmedaljer ved de Københavnske mesterskaber.
 
Hvorlænge bliver I ved med at danse jitterbug og ikke mindst turnere ?
 
Lige så længe bentøjet og helbredet holder - selvom vi er tættere på 60 end 50, har vi forhåbentlig mange gode år endnu på dansegulvet.
 
 
 
 
12. april 2012
 
 
Afslutning / opvisning og dansefest lørdag den 14. april kl. 16.00
 
Billetsalget er igang til danseskolens afslutning / opvisningsfest lørdag den 14. april.
 
Efter opvisningen vil der være spisning med efterfølgende dans.
 
Har Du / I ikke fået jer tilmeldt, så er det nu !!!!
 
 
Programmet for sommerdansen ligger klart under Fanebladet Program.
 
Til Børn og junior tilbydes et gratis 4 ugers kursus i Jitterbug og Rock`n Roll.
Kurset begynder tirsdag den 24. april kl. 17.00 - 17.45 og er kun for begyndere.
 
Vel mødt til en hyggelig gang sommerdans !!!

21. marts 2012

Under fanebladet Turneringer - Verdensmesterskaber kan du i mange filmklip se, hvad der skulle til for at Ida og Nicklas blev verdensmestre i voksenrækken i jitterbug.

Afslutning / opvisning og dansefest lørdag den 14. april kl. 16.00

Billetsalget begynder mandag den 26. marts i danseskolens åbningstid til og med onsdag den 11. april. Gerne hurtig tilmelding og betaling.

Der vil være spisning med fest efter opvisningen.

Tilmeldingsblanketter ligger på danseskolen.

20. marts 2012

VM finalen i jitterbug, hvor Ida og Nicklas bliver verdensmestre i voksenrækken kan ses ved at klikke på nedenstående link.

http://www.youtube.com/watch?v=H3DP6zp5swk&feature=related

 
18. marts 2012
 
Dannebrog røg helt til tops i lørdags i Frankrig ved VM i Jitterbug og EM i Mixing Blues.
Med Guldmedaljer om halsen kunne Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard lade sig hylde som vindere af begge turneringer.
Deres træner John Jonassen kan slet ikke få armene ned - det er første gang i danse-skolens historie, at der er vundet guldmedaljer i voksenrækken ved VM.
STORT tillykke til de unge mennesker........
 
 
 
Afslutning / opvisning og dansefest
 
Sæt lige x i kalenderen ved lørdag den 14. april kl. 16.00, hvor afslutningen på vintersæsonen markeres med opvisning, spisning og dansefest.
Nærmere følger.
 
10. marts 2012
 
Den 17 marts er der VM i Jitterbug og EM i Mixing Blues i Frankrig.
Fra Ringsted Danse Center deltager det talentfulde juniorpar Ida Sand Pedersen og
Nicklas Troensegaard.
Turneringen afvikles over en dag i byen Vienna Saint Romain En Gal, som ligger 25 km
fra Lyon.
 
 
04. marts 2012
 
Ringsted Danse Center havde syv par med til de sjællandske mesterskaber i jitterbug, som blev afholdt den 3. marts i Ravnsborghallen i Køge.
Af de syv par opnåede 5 par medaljer - fordelt på 3 guldmedaljer, 1 Sølv og 1 bronce.
Det kan vi virkelig være godt tilfredse med udtaler John Jonassen, der inden turneringen havde forventet 1-2 guldmedaljer.
 
Den første Guldmedalje tog Hanne og Christian Troensegaard sig af i Debutant Senior Jitterbug. Det var deres anden turnering og sikken en placering ...
STORT tillykke !!!
 
I national Junior blev Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard Sjællandsmestre
og Sølvmedaljerne gik til Michelle Petersen og Mathias Rinaldo Lundegaard.
 
I national Senior gik Sjællandsmesterskabet "igen" til Eva og Tonny Rasmussen - det var syvende år i træk at parret vandt Guld ved SM.
Birgitte og Benny Højer dansede en fantastisk mellemrunde og gik videre til finalen om medaljerne og her blev det til en tredjeplads - Broncemedalje.
 
 
23. februar 2012
 
Sjællandsmesterskaberne i Rock`n Roll og Jitterbug
 
Ravnsborghallen i Køge danner rammen om årets SM, som afholdes lørdag den 3. marts.
Ringsted Danse Center vil traditionen tro være repræsenteret med flere par i de forskellige kategorier.
 
Tidsplanen :
 
Indgangen åbnes kl. 16.30
Rock`n Roll starter kl. 17.30
Jitterbug starter kl. 18.30
Turneringen forventes afsluttet kl. 19.50
 
12. februar 2012
 
Flere elever på Salsaholdet
 
Årets første dansefest har som sidegevinst givet mange flere elever på mandagens salsahold for voksne.
Et par af skolens elever underviste i dansen, hvor hoftebevægelserne har afgørende betydning og det gik rent ind hos mange.
Der er stadig plads på holdet - så bare mød op mandag aften kl. 19.30
 
5. februar 2012
 
Årets første dansefest
 
Der var trængsel på gulvet ved årets første dansefest for voksne i Ringsted Danse Center.
En tidligere tradition om at elever underviser elever blev genoptaget og det medførte at alle fik stiftet bekendtskab med valsens grundtrin, salsaèns frække bevægelser, jitterbuggens hurtighed osv. til stor morskab og fornøjelse for alle.
Mon ikke denne tradition er kommet for at blive !!
 
 
 
 
23.  januar 2012 
 
Hold DM i jitterbug
 
Ringsted Danse Center tog første pladsen i voksenrækken ved årets DM for Hold i jitterbug netop afholdt i Køge. Holdet bestod af Tenna Dahl og Tim Hansen, Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard, Michelle Petersen og Mathias Rinaldo Lundegaard.
 
I Seniorrækken blev det til en anden og tredje plads til danseskolens to hold..
 
Individuelt Swing Cup resultater.
 
I senior debutant fik Hanne og Christian Troensegaard en tredje plads.
 
Junior mesterrækken blev vundet af Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard og i
A-rækken blev det til en tredje plads til Michelle Petersen og Mathias Rinaldo Lunde-gaard.
 
I Voksenrækken blev Tenna Dahl og Tim Hansen nummer 2 og samme resultat fik Eva og Tonny Rasmussen i seniorrækken.
 
6. januar 2012
 
Dansefest lørdag den 4. februar kl. 18.00 på danseskolen
 
Alle voksenhold inviteres til dansefest den 4. februar kl. 18.00. Vi indleder med spisning, hygge, socialt samvær m.m. Herefter spilles alle de kendte numre, som vi uge efter uge øver til, når vi skal lære de mange danse.
Der bliver rig mulighed for at danse igennem og måske lære noget nyt !!
Nærmere om pris og tilmelding følger.
 
  
 
 
DM for hold i jitterbug
 
DM for Hold 2012 og Swing Cup afholdes den 22. januar i Ravnsborghallen i Køge.
 
Ringsted Dance Center vil som sædvanligt sende flere hold afsted til denne turnering.
 
Tidsplaner vil blive lagt på hjemmesiden, når de er tilgængelige.
 
 
 
 
22. december 2011
 
 
5 nye kurser for begyndere og let øvede -
                                                                             
                                             Super julegaveide til een du holder af  !!!
 
 
Nye 12 ugers kurser i Gå i byen dans, Vild med dans, latino mix og børnedans 3 - 5 år begynder primo januar 2012.
 
 
Gå i byen dans begynder mandag den 2. januar 2012           kl. 18.45 - 19.30
 
Latino mix begynder mandag den 2. januar 2012                   kl. 19.30 - 20.15
 
Vild med dans begynder tirsdag den 3. januar 2012               kl. 20.00 - 20.45
 
Vild med dans begynder onsdag den 4. januar 2012              kl. 19.50 - 20.35
 
Børnedans 3 - 5 år begynder onsdag den 4. januar 2012      kl. 16.55 - 17.25
 
Pris kr. 1000,- pr. person for et kursus
 
Tilmelding på tlf. 22 16 33 73
 
 
PRESSEMEDDELELSE  

Ringsted Danse Center har valgt en ny strategi for 2012.

Vores elever har lavet flotte resultater i 2011, bl. a. 2 VM titler. Det gør der er stor søgning på vores hold. Derfor har John besluttet og udvide med en dag om ugen, begyndende fra uge 1.

Der vil blive tilbudt forskellige dansestile til det voksne publikum. Programmet for 2012 er allerede lagt på vores hjemmeside www.ringsteddansecenter.dk. John Jonassen udtaler, det er dejligt med så mange nye elever, og efter vi har malet og renoveret vores lokaler på Vibevej 6, er det blevet meget mere indbydende og inspirerende, både at undervise og modtage undervisning i de, i starten, svære trin. John står selv for undervisningen på alle hold, som er noget han gør ved siden af sit daglige arbejde i Mascot International.

Hos Ringsted Danse center v/John Jonassen, bliver der lagt vægt på en afslappet stil og der er altid kaffe på kanden, hvis man er der før tid eller man sidder med sit hold og hygger efter træningen.

Målet for 2012:

Efter et forrygende år, er målet for i år, turneringsmæssigt at vinde 3 DM titler samt 4 VM titler til danseskolen. Det er en stor udfordring, men jeg tror det kan lade sig gøre, udtaler John.

På voksen hold siden, er det et mål at få udfyldt 3 hele dansedage med hold, i stedet for de nuværende 2  dage om ugen. Der bliver også opstart for de helt små, med børnedans.

Ringsted Danse Center v/John Jonassen, glæder sig til det nye år, med alle de udfordringer, turneringsmæssigt og tiltag der bliver bragt for dagen.

Vi ønsker alle vores nuværende og kommende elever Glædelig Jul og godt nytår.

 

 
14. november 2011
 
 PRESSEMEDDELELSE VM I JITTERBUG 

Ringsted Danse Center på Vibevej, fik et dobbelt verdensmester par, i Jitterbug og Mixing-blues, ved Nicklas Troensegaard og Ida Sand Pedersen

Ringsted Danse Center deltog i Verdensmesterskaberne med 2 par i junior rækken, og det blev en forrygende forlænget weekend for de 2 par. Verdensmesterskaberne foregik i Liberec der er beliggende i Tjekkiet. Det var mesterskaber der blev afviklet over 4 dage, med mere end 3000 deltagere. De 2 Ringsted par, stillede op i 2 discipli-ner, henholdsvis Mixing-blues og Jitterbug. I Mixing-blues, dansede begge parrene sig frem til finalen, hvor Nicklas Troensegaard og Ida Sand Pedersen, der var forsvarende sølvmedaljetagere fra i fjor, dansede alle konkurrenterne af banen og sejrede i suveræn stil og der var ingen tvivl om, at de mange måneders intensiv træning op til dette kulminerede på det helt rigtige tidspunkt.

Mathias Rinaldo Lundegaard og Michelle Petersen, der var med for første gang, fik en flot 6. plads. 2 Danske par i finalen, var mere end træner og danseskole indehaver havde forventet, Dog var målsætnin-gen hjemmefra, at Nicklas og Ida gik efter VM titlen. Sidste dag, nåede vi så frem, til finalerne i Jitterbug. Igen her dansede begge par sig frem til finalen ,og det skulle blive en spændende finale, der satte trumf på for 4 hektiske dansedage. Nicklas Troensegaard og Ida Sand Pedersen, dansede det bedste, de nogensinde havde præsteret og igen var de totalt suveræne, De dominerede gulvet totalt med et gigantisk show og det udmøntede sig i endnu en guldmedalje samt VM titel. Og de kan nu kalde sig dobbelte verdensmestre i henholdsvis Jitterbug og mixing-blues. Mathias Rinaldo Lundegaard og Michelle Petersen, dansede ligeledes forrygende og overraskede alle totalt, inkl. træneren John, da de løb med sølvmedaljerne og dermed gjorde triumfen total. Det var nogle stolte par samt en ekstremt stolt træner, der gjorde status over mesterskaberne og den dominans ringsted parrene havde vist. De næste målsætninger for parrene bliver DM for hold i Januar 2012.

Næste år kommer Nicklas og Ida op i voksenrækken og flere af dommerne fortalte, at de allerede var klar, så det bliver spændende at se om de også kan fuldføre målsætningen , hvor de træner for at blive verdensmestre i voksenrækken. Mathias og Michelle går efter titlen i juniorrækken til næste år. Endvidere bliver der mesterskaber for seniorer over 30 år, og der er Ringsted Danse Center, ligeledes dominerende i Danmark, der håber vi mulighed for deltagelse af 3-4 par.

 
07. november 2011
 
Det blev også til medaljer til de unge Ringsted par ved VM i jitterbug, som netop er afviklet i Tjekkiet i dagene 3-6 november.
 
Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard dansede sig til GULD-medaljer i en superfinale, hvor Michelle Petersen og Mathias Rinaldo Lundegaard tog sig af SØLV-medaljerne.
 
Det var en stolt danselærer, som overrakte budskabet i går aftes og han er allerede begyndt at tænke på flere medaljer til næste års VM.
 
 
06. november 2011
 
Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard røg helt til tops i juniorrækken ved VM i Mixing blues, som netop afvikles i Tjekkiet.
GULD til det talentfulde unge par fra Ringsted Danse Center. 
Det andet par fra Ringsted Michelle Petersen og Mathias Rinaldo Lundegaard fik en flot 6` plads.
 
Idag gælder det jitterbug og vi ser igen frem til gode resultater.
 
Billeder fra turneringen følger snarest. 
 
 
30. oktober 2011
 
Det gik, som jeg havde håbet på", udtalte danselærer John Jonassen efter Swingcup turneringen i jitterbug netop afholdt i eftermiddag i Køge
Vi fik de placeringer vi gik efter og det var førstepladser i junior / voksen og senior-rækkerne.
 
I juniorrækken vandt Ida Sand Pedersen og Nicklas Troensegaard
 
I Voksen blev det Tenna Dahl og Tim Hansen
 
og i seniorrækken kom Eva og Tonny Rasmussen øverst på skamlen med Birgitte og Benny Højer på andenpladsen.
 
STOR dag for Ringsted Danse Center !!!!!!
 
 
25. oktober 2011
 
2 talentfulde par fra Ringsted Danse Center stiller op til VM i jitterbug og mixing blues i Tjekkiet.
Læs mere under turneringer / verdensmesterskaber.
 
 
 
12. oktober 2011
 
 Søndag den 30. oktober afholdes sæsonens første ranglisteturnering ( Swing Cup) i Jitterbug, Rock`n Roll og Boogie i Ravnsborghallen i Køge.
I Jitterbug har Ringsted Danse Center flere par med i junior, voksen og seniorrækkerne.
Resultaterne bringes her på hjemmesiden.
 
 
 
1.oktober 2011
 
 Dansefest for alle voksne ( voksenhold i alle stilarter) lørdag den 29. oktober kl. 18.00. Festen indledes med spisning. Danseskolen sørger for borddækning og mad. Du / I medbringer tallerkner, glas, bestik, vin og drikkelse til eget forbrug. Vin og øl kan ligeledes købes på danseskolen.
Efter middagen bliver der rig lejlighed til at træne de mange variation-er i de forskellige dansearter, vi har lært og festen sluttes omkring midnat.
Snarlig tilmelding til John.
 
 
26. september 2011

Vild med dans feberen har igen ramt Danmark. Hver fredag aften hen over efteråret kan man på en TV-kanal opleve hvad nydansere kan få ud af et kort dansekursus i forskellige dansestile.

Ringsted Danse Center har også mærket feberen og vi har derfor oprettet et par korte kurser i Latino mix og Vild med dans.
 
Vi starter holdet Latino mix mandag den 24. oktober kl. 20.15 og holdet Vild med dans tirsdag den 25. oktober kl. 20.00
 
Begge kurser kører i 6 uger med mulighed for forlængelse.
 
Pris for et kursus kr. 500,-
 
Tilmelding på tlf. 22 16 33 73
 
 
2. september 2011
 
PRESSEMEDDELELSE 

Ringsted Danse Center går nu i gang med sin 15. sæson i Ringsted. Der er lavet mange tiltag denne sæson, bl. a. er undervisningen udvidet med en dag, således der nu bliver plads til flere elever på danseskolen.

Mandag bliver der undervist i de nye danse Salsa/latino, samt Gå i byen dans, og der er allerede fuldt gang i tilmeldingerne på holdene. Der er ligeledes blevet plads til et ekstra vild med dans hold om mandagen, da der er stor efterspørgsel på disse hold.
Ringsted Danse Center, har igennem tiden haft 2 fokusområder, det ene det hyggelige og sociale for voksne dansere, hvor man lærer en masse men samtidig, holder 3 halvleg, med de andre par fra holdet bagefter. Der er altid gratis kaffe og te på danseskolen, for forældre og dansere.
 Det andet fokus område er konkurrence dans, for både børn og voksne, Hovedsageligt i Jitterbug og Rock´n´roll. Her har Ringsted Danse Center stolte traditioner gennem tiderne, med adskillige par der har vundet Verdensmesterskaberne eller er blevet 2´er og 3´er.
Seneste resultater er guld sølv og  bronze til 3 ringsted par, ved VM i 2009, alle fra Ringsted Danse Center.
I 2010 Vandt et par fra Ringsted Dansecenter sølvmedaljen ved VM og i år, går vi efter endnu en guldmedalje ved VM der afholdes i november. Men der en lang historie med internationale titler, der begyndte med den første Verdensmester i 2001, og derfra er der vundet medaljer, stort set hvert år.
Ringsted Danse Center har også været meget dominerende i de nationale mester-skaber, hvor parrene har været næsten totalt dominerende igennem mange år.
Vi har i år lavet en ny hjemmeside, der er let overskuelig og er lavet i samme farver som vore ny renoverede dansesal.
John er en produktiv mand, der arbejder for et stort firma for erhvervsbeklædning i dag-timerne, som salgskonsulent, men tager så danseskoene på om aftenen, for at undervise i dans, der er hans store passion. Og her efter en lang sommer glæder han sig til at komme i gang.
John´s baggrund som danser, går helt tilbage til 4 års alderen, hvor hans mor første gang fulgte ham til dans.  Han dansede så Standard og Latinamerikanske danse, hele sin barndom hos Britt Bendixen i København, og senere i sin ungdom blev Jitterbug og Rock´n´roll et hit.
John har danset landskamp for Danmark på et udvalgt hold, mod flere østeuropæiske lande, det var kulminationen på hans Standard og latin karriere som aktiv. I jitterbug og Rock´n´roll har John vundet flere medaljer bla.a. sølv og guld ved Danmarksmester-skaberne.
John flyttede til Ringsted for 15 år siden og påbegyndte med det samme, sin store drøm, omkring at undervise i dans. John er faguddannet danselærer ved De danske danse-skoler, der dermed er en garanti, for kvalitet og pædagogik. John har en stor  tålmodig-hed, men kan også lide at sætte krav til sine elever. Og han går meget op i at børnene behandler hinanden ordentligt samt er glade for andres succeser, da mange par turnerer mod hinanden i de forskellige alderskategorier.
Derfor vil man altid opleve et sammenhold på danseskolen.   

 

20. august  2011
 
Seniorparret i jitterbug Eva og Tonny Rasmussen dansede sig til broncemedaljer i Jitterbug / swing ved Tivoli Mesterskaberne, som blev afholdt på Dansens Dag i Tivoli den 20. august. 
Turneringen var en revance fra årets danske mesterskaber og der blev kæmpet i flere discipliner, Standard Latin, Hip Hop, Disco og Jitterbug.
 
Ringsted Danse Center v/ John Jonassen | Vibevej 6A, 4100 Ringsted  | Tlf.: 22 16 33 73 | joj@mascot.dk